Han ville aldrig have kunnet genkende sig selv, hvis han som yngre havde mødt den mand, som han er blevet til. Jo, dengang havde han også et godt tag på kvinder, og dengang kunne han heller ikke lade være med at have flere ad gangen. Men han havde ikke troet, at han skulle blive ved med at have denne følelse af at være alene. Kan han slet ikke elske for alvor? Han havde heller ikke troet, at han som politimand skulle ende med at se indvandringen som enden på europæisk civilisation. Alt inde i ham og i verden omkring ham er ved at gå i stykker.

‍

Det er derfor, han har giftet sig med Catrine. Hende må han ikke svigte. Hun, som er præst og kan se de gode intentioner i mange ødelagte mennesker. Hun, der er, som han vil være. Og som aldrig må opdage, at han ikke er sådan, som hun tror.

‍

Og når han ikke kan slippe tanken om Aisha, er det hverken, fordi han er betaget eller foragter hende. Det er kun en forbrydelse, som han vil opklare. Men hvad gør han i mødet med hende, der har tanker og følelser, som ingen må kende til – ligesom ham selv?